Begyndelsen til en figur - Læsepause. Her udført af 5 forskellige stykker granit, der så er lagt tilfældigt oven på hinanden. Senere skal de hver især poleres og samles med en rusfri stålpind i midten. Farver kommer frem ved polering.

Begyndelsen til en figur - Læsepause. Her udført af 5 forskellige stykker granit, der så er lagt tilfældigt oven på hinanden. Senere skal de hver især poleres og samles med en rusfri stålpind i midten. Farver kommer frem ved polering.

Arbejde i granitsten

Fladmejsel med hårdmetalkerne

Fladmejsel med hårdmetalkerne

Hvordan arbejder man i sten?

Jeg har nedenfor beskrevet en række arbejdsmetoder samt anvendelse af forskellige værktøjer. 

Her er der svar på ganske mange spørgsmål, som jeg gennem årene er blevet stillet til Granitklubben gennem årene, hvor jeg var webmaster.

Det helt simple grundlag for stenarbejde er, at man har en god tilgang til anvendelse af værktøj.

Det er nødvendigt at have respekt for sikkerhedsregler og anvendelse af sikkerhedsudstyr.

Håndarbejde betyder anvendelse af hammer og mejsel. Der findes et utal af forskellige mejsler til alle mulige varianter af arbejde i stenen eller til den helt enkle overfladebehandling. Der er imidlertid mange muligheder for hjælp eller lettelse i arbejdet ved brug af elværktøj og luftværktøj. Sammen med værktøjet kan det ved polering af sten være en stor fordel at anvende vand tilført gennem værktøjet. Vandet bortleder det afslebne og køler samtidig den skive som aktuelt bliver brugt som polérmiddel. 

Den helt simple måde at arbejde i sten på er at anvende hammer og mejsel. Arbejdet bliver lettet med en vinkelsliber til at skære et snit, som man så tilgår fra begge sider med mejslen. Dernæst kan man også med en vinkelsliber anvende kopskiver til at overfladebehandle stenen. Kopskiverne skal helst være med indlagt diamant for at kunne skære bedst i granitten.

Til skæring af granit anbefaler jeg de røde skiver mrk. Magic-Plus eller de grønne mrk. Cardio eller Pentax. De skærer virkelig fint i granit,  men med nedsat hastighed på vinkelsliberen.

Det er ikke nogen fordel at køre med fuld hastighed fordi skiven bliver for varm og derved nedbrudt for hurtigt uden skæreevne.

De mejsler man anvender til granit er med hårdmetalkerne, som er den skærende del. I nogle tilfælde skal mejslen være skarp og i andre tilfælde ikke helt skarp. Hvis overfladen skal være nupret bruger man en stokhammer enten som håndhammer eller som indsats til en lufthammer. Tilsvarende kan man anvende en ril-hammer, som giver en rillet overflade på stenen.

Kløv eller flæk en sten

Du har en sten, som du vil have delt, kløvet eller flækket.

De gamle stenhuggere kunne se på en sten hvor den skulle have slaget, og så kunne de let og behændigt dele stenen med nogle få slag med et kantjern. Det kan man også i dag, men det er ikke sikkert at stenen skal deles lige dér hvor den lader sig dele.  De fleste sten har nogle "åretegninger" som er fra den oprindelige lagdeling ved stenens oprindelse. Man kan med fordel dele stenen langs disse "årer".

En gammel stenhugger i Moseløkken granitbrud på Bornholm har vist hvordan man gør og det med at dele en sten - marker den linje, hvor stenen skal deles med kantjernet hele vejen rundt på stenen. Slå langs linjen mange gange med gode tunge slag. Læg et lille stykke granit på stenens modsatte side i den forventede ledelinje. Slå den lille sten flad, så der bliver en forhøjning. Giv nu den lille forhøjning et godt kraftigt fast slag... og .... Stenen deler sig.

Eller hvis du ikke har et kilesæt kan du selv fremstille et af fladjern, der er spidset til som en mejsel og dernæst af nogle stykker stål-, jern eller aluminiumplade. Fladjern skæres i stykker som kiler på 3-4 cm bredde og 12 cm lange. Spids den ene ende. Glidestykkerne skal have tilsvarende mål, men skal ikke forarbejdes i øvrigt. Der anbringes et glidestykke som smøres med fedt på hver side af kilen.

Flækning af en sten foretages med et kilesæt. Kilesættet består af 3 enheder: 2 fjedre og en kile. Det er bedst at have flere kilesæt hvis stenen har en vis størrelse. Det betyder at hvis man ønsker at dele en sten langs en linie, så borer man en række huller med 12 - 15 cm afstand passende til de forhåndenværekde kiler. Sæt sidekilerne i hullet og derefter midterkilen. Giv midterkilen en gang konsistensfedt på siderne mod sidekilerne, så går det nemmere. 

Man kan anvende en mejsel til at danne hul før anvendelse af kilesættet eller man kan bruge et kilehulsbor, som er til tryklufthåndtaget.

Når hullet er passende stort sætter man de to fjedre ned i hullet og driver kilen ned mellem de to fjedre. Slå let på kilen skiftende mellem de forskellige huller/kiler så der lægges et ensartet pres på stenen i den linje, som hullerne med kiler danner.

Stenen flækker stille og roligt efterhånden.

Den egenskab at kunne se sådanne linjer eller årer er der ikke mange, ud over de professionelle, der behersker i dag.

Med vinkelsliber

Du kan uden større problemer bruge vinkelsliberen og skære et eller 2 dybe snit i stenen, sådan at du kan få en kile - helst 2 -  ned i den fremkomne revne. Det vil sige at du kan skære to snit tæt ved siden af hinanden (max. 1 cm afstand), og så fjerne det mellemstående fremkomne stykke sten med en mejsel. Derefter slår du en eller helst 2 mejsler - af de almindelige uden hårdmetal – eller helst flækkemejsler - ned i revnen med passende afstand imellem mejslerne med rolige og beherskede slag. Anvend en god tung mukkert.  På et eller andet tidspunkt vil stenen dele sig. Det kan også lade sig gøre at anvende to stykker jernplade og slå en kile ned mellem de to stykker jern, det virker næsten som med de prof. kiler - se fotos med beskrivelse ovenfor.

Med kiler

I stedet for mejsler kan du med fordel anvende et eller flere kilesæt, som beskrevet andet sted på siden, da de er beregnet til den slags arbejde. Du kan også selv, som nævnt ovenfor – fremstille kilesættet ved at bruge nogle smalle jernplader (glideplader) og en gammel mejsel stukket ned imellem pladerne. Pladerne er med for at give mejslen mulighed for let at bevæge sig ned i den revne, som skal blive til delelinien.

Smør kilen godt med konsistensfedt, så går det nemt.

Det rigtige færdigfremstillede kilesæt består af 3 dele en kile og 2 sidekiler. Nogle steder kaldet wedge and feather. Man borer et hul af passende størrelse til det bestemte kilesæt. Hullet skal være tilstrækkeligt dybt til at hele kilen kan være i hullets længde. Bor huller med ca. 15 cm afstand i den linje, hvor stene skal flække. Det kan godt være en ujævn eller buet linje og det kan være en ret linje. Sæt et kilesæt i hvert af de borede huller. Sørg for at stenen er understøttet hele vejen langs den forventede brudlinje.

Smør kilerne med fedt.

Tag en hammer af passende størrelse og slå moderat på hver enkelt kile, en ad gangen i rækken af kiler. Slå igen og igen forfra indtil der begynder at vise sig en revnedannelse mellem kilerne. Så er stenen ved at flække og den vil dele sig stille og roligt. Det sker også selv om stenen er 5 meter lang og vejer 8 tons!

Det er helt enkelt og ganske ufarligt.

Kig evt. på nettet hvor der er vejledning:

http://www.youtube.com/watch?v=Uxm1VCzVswQ

Kilerne kan fås hos de handlende som sælger det almindelige stenværktøj. Se herom under forhandlere.

Kilesæt fås i størrelserne:

14, 18, 22, 29, 32, 36 og 44 mm. Størrelsen er udtryk for de to sidekilers størrelse målt når de lægges sammen med midterkilen.

Der er ikke noget voldsomt i metoden.

En anden metode er simpelt hen at anvende trækiler. Bor nogle huller - helst omkring 20mm Ø, som hvis det var til jernkilerne. Slå tørre træstykker (hårdt træ) som kiler ned i hvert hul. Tilfør vand og lad det trække grundigt. Stenen flækker så helt af sig selv når træet suger vandet til sig. Metoden må dog betegnes som noget usikker da flere faktorer spiller ind.  

En og anden har gjort bemærkning om anvendelse af ordet 'flække' - det er hip som hap om man flækker, kløver, deler, spalter - bare stenen ender op i to halvdele! - Så for vores skyld kan man gerne kalde det at kløve granit

Hånd-metoden uden kiler:

Der er flere metoder. Hvis der er tale om en mindre sten- måske 20 cm tyk kan man flække den med et kantjern.

Et kantjern er en "firkantet" mejsel, som ikke har nogen skarp kant, men blot en blok eller kerne på ca. 8-10 mm bredde og ca. 5 cm lang, som sidder i forlængelse af et håndtag. Se under emnet om mejsler.

En anden metode som antydet oven for er at anvende flækkemejsel eller flækkejern. Det er en bred mejsel med hårdmetalkerne.

Sporjern kan også anvendes – svarende til anvendelse af en mejsel. Slå efter en linje der hvor stenen skal kløves. Der er grænser for hvor tyk stenen kan være når man vil kløve stenen uden at skære for med enten vinkelsliber eller bore for med kilehulsbor.

Mejslen anvender man lige som man ville bruge en almindelig mejsel. Man hugger i en linje og bliver ved hele vejen rundt til du når udgangspunktet. Man kan godt undlade at hugge i "linjen" på den modsatte side af startsiden. Man tager i stedet en lille granitsten og lægger den på den linje, hvor man ikke har hugget endnu, slår stenen flad, så der fremkommer en lille bule. Tag en god klaphammer og giv den bule et godt slag, Så flækker stenen.

Hvis du ikke har trykluft og hammer dertil må du anvende almindeligt el værktøj.

Hullerne behøver ikke at være mere end kilens længde i dybden.

Så borer du en række huller med 10-15 cm afstand i en række, smører kilen med konsistensfedt, sætter kilerne med sidekiler i og dernæst slår du på midterkilen roligt og stille skiftevis på de enkelte kiler - en ad gangen så du hele tiden slår alle kiler an lidt efter lidt.

Når du har slået et stykke tid vil stenen flække.

Sikkerhed

Husk nu:   beskyttelsesbriller, handsker, høreværn og sikkerhedssko.

Kiler

Se foto øverst på siden - her er det originale kilesæt i en mellemstørrelse.  Bemærk at kilen er meget svag i stigningen, hvilket betyder at der kommer stort pres på siderne, når kilen bankes ned mellem sidestykkerne.

Kilerne fås i flere størrelser - f.eks. 14 mm til ca. 114 kr. +moms og 22mm til 106 kr. +moms.

Kiler kan fremstilles ganske hurtigt, hvis man ingen har eller lige skal have kløvet en sten

Brug et stykke 5-6 mm tykt stangjern ca. 25 til 45mm bred og lav en spids i den ene ende. Hertil kan anvendes vinkelsliberen med diamantskiven.

Tag 2 stykker pladejern – af den slags som anvendes til autoreparation. Skær dem til i strimler som kan passe til kilens sider. Anvend de to stykker pladejern som sider for kilen. Giv dem en gang fedt eller olie. Skær en rille som kilen kan være i sammen med side-glide-stykkerne. Slå på kilen på samme måde som ved de professionelle kiler.

Værktøj generelt - før arbejdets start

Hvis du er nybegynder vil det være en rigtig god idé at læse grundigt om emnet før du går igang.

Nedenstående er en opsummering i lidt kort form af de tilsvarende beskrivelser under de enkelte emner.

Du kan formentlig ikke forvente at kunne anvende det almindelige værktøj, som du har derhjemme i værktøjskassen. Der skal helt specielle ting til for at arbejde i granit. Det kan du alt sammen læse om på siderne med de forskellige emner.

Jeg har forsøgt at fortælle om, hvordan man overhovedet kommer i gang og hvordan man kommer videre. Og når man så er så langt, at man ikke synes, at der er mere at gøre, kan der alligevel være muligheder. Det gælder for både den afsluttende behandling og den endelige montering af figuren på en passende sokkel.

Din egen sikkerhed kommer først og det kan ikke betale sig på nogen måde at spare på sikkerhedsudstyret.   

Værktøjskassen

Det kan være en fordel at have værktøjet i en værktøjskasse, hvor alt har sin egen plads. En dyr mejsel kan nemt blive overset i græs eller på ujævnt terræn. Med værktøjet på rette plads vil du ikke mangle værktøj ved arbejdets ophør, fordi du opdager i tide at en plads i kassens arrangement er tom. 

Som beskrevet under arbejdsmetoder er en del værktøj nødvendigt for at kunne arbejde ordentligt og forsvarligt i sten. Mange gode kræfter kan spares med det rigtige værktøj.

Det helt nødvendige værktøj er:

Hammer, mejsel, vinkelsliber, diamantskiver - og husk det nu: briller, maske, handsker forklæde og høreværn. Handskerne kommer helt af sig selv når man har slået sig selv tilstrækkeligt mange gange over håndroden eller tommelfingeren med hammeren. 

Det må absolut frarådes at forsøge med uautoriseret værktøj, altså værktøj, som ikke er beregnet til stenarbejde.

Mejsler bør være med hårdmetals kerne og

Slibematerialer med indlagte diamanter.

De billige skiver til (beton) skæring må frarådes, da de kan sprænges og da de ikke skærer nær så godt, som de noget dyrere skiver. Bemærk om skiven også kan bruges til at slibe med på siden (sedimenter på skivens side - ligner stråler på siden af skiven) eller om den kun kan anvendes til skæring på skivens kant.

Pas på med at anvende skiven for meget på siden, da en rundslebet skive (på kanten) kan kile sig fast og flække med stor skade på dig selv til følge!!

Se de øvrige beskrivelser af de enkelte typer værktøj og anvendelsen. Om anskaffelsen kan du se på internettet eller spørge efter forhandler i søgefeltet her på siden øverst midt for.

Skæreskive

Skæreskiven til vinkelsliberen er et vigtigt, men også farligt redskab. Der kan fås mange forskellige typer skiver til maskinen. Her viser vi en ganske almindelig skive med indskæringer i kanten for hver platte.

Vi har set eksempler på at de billigt indkøbte skiver mister en platte og det kan være meget farligt. Den dyre type skiver taber sjældent en platte ved normalt brug.

En vigtig begrundelse for altid at anvende sikkerhedsudstyr!!

Skiven er sjældent udsat for skader ved lige snit. Hvis du drejer eller vrider skiven i snittet bliver den klemt og vredet, og her kan ulykken ske.

Hvilken type skal man vælge? - Du skal tage hensyn til hvad du vil bruge skiven til. Lige snit eller også afretning af en overflade i mindre omfang, så du også vil bruge skivens side. Endelig hvor dybt du vil kunne skære.

Der er flere udmærkede mærker at vælge imellem. Nogle eksempler:

Magic Plus

Swiflex

Pentax

Granito

m.fl.

Derudover er der særlige mærker for de specielle krumskiver eller kurveskiver.

Andre typer skiver

Der findes en type skive i alle gængse størrelser til vinkelsliber, som kan skære helt glat med en vinkelstående flade. Skiven kan være monteret med særlig adapter, eller flange, som bevirker at vinkelsliberens aksel monteres direkte i gevindet i centrum. Der findes også en type løs adapter, som kan anvendes til den type skiver som har skruehuller rundt om centerhullet. Her spænder man skiven fast med 6 undersænkede skruer ind i skiven omkring centrum. Ved de små skiver er der 4 huller til skruer.

Det anbefales at bruge lim (f.eks. Locktite) til fastgørelse af skruerne, da de kan gå løse og det gør de, hvis de ikke er gjort fast ved den første berøring med den vinkelstående flade.

Krum skive - eller kurveskive - er en type, som er egnet til at skære buer. Skiven ligner nærmest en dyb tallerken eller en underkop og kan skære en ensartet rundbue, hvilket er vanskeligt med en lige og plan skive. Hvis man anvender en lige, plan skive til at skære buer med, kan der ske det at kanten - en af platterne -  løsner sig med deraf følgende farligt flyvende kantsediment fra skiven.

Her er en krum skive eller kurveskive, som kan skære buer uden at komme i klemme.

Krumskiver fås i flere størrelser fra 125mm til 230mm. Det er en kostbar skive og derfor skal den behandles med varsomhed.

Sikkerhed

Anvend: høreværn - sikkerhedsbriller - åndedrætsværn - handsker, læderforklæde og sikkerhedsfodtøj. Se emnet særskilt.

Adapter til montering af små skiver, som normalt monteres på vinkelsliberen, men som her kan monteres på en ligesliber.

Seneste kommentarer

Del siden

Hvis du ikke kan finde den hos din forhandler, kan han nemt og billigt få den fremstillet til dig.

Der findes adaptere til at forbinde forskellige gevindstørrelser fra de helt store over "trapetz" og alle mulige forskellige gevind. F.eks. hvis en boremaskine skal monteres med "tør-bor" kan det være nødvendigt at gå fra en stor gevindstørrelse til en "normal" vinkelslibergevindstørrelse.

Mejsler

Fladmejsel

Spidsmejsel

Spaltmejsel

Bredmejsel

Kantjern

Riffelmejsel

En hårdmetalmejsel skal behandles varsomt. Du kan slå hårdt på den fra enden, men ikke fra siden. Den må aldrig komme i klemme og den må ikke bruges som "brækjern". Så vil hårdmetalplatten helt sikkert knække og mejslen er værdiløs.

Det kan iflg. fleres udsagn ikke betale sig at forsøge reparation af skaderamte mejsler, da det kræver stor ekspertise at indsætte en ny platte.

Platten er isat med en slaglodningsmetode, hvor der er helt styr på varmegraderne.

Slibning af værktøj

Anvend grøn slibeskive i korn C80 af typen siliciumkarbonat -  på bænksliberen. Den er beregnet til at slibe hårdmetal. Ved slibning må mejslen ikke blive varm.

Du må ikke anvende kølemiddel i form af vand eller olie ved slibning.

Slib i den rigtige vinkel.

Slibning kan også finde sted på en diamantklinge, gerne med lidt finere sediment. Resultatet kan blive lidt "grov" i overfladen. Klingen bør køre med moderat hastighed for ikke at skabe varme under slibningen.

Der fås specielle slibe maskiner med diamantklinge, som er forsynet med huller, så man ved kørsel med klingen kan se gennem den. Klingen ligger vandret og meningen er, at man holder emnet som skal slibes til mod undersiden og kigger ned gennem klingen.

Det er en forholdsvis dyr maskine, men forsøg viser, at en almindelig diamantklinge på en omdrejnings-justerbar vinkelsliber er akkurat lige så anvendelig. Man lægger simpelt hen vinkelslibere ned på gulvet eller arbejdsbordet på siden, starter maskinen - langsom hastighed - og med forsigtighed lægger mejslen til på den roterende skives overside. Vupti, der kommer en flot, skarp mejsel ud af denne metode.

Hold mejslen skarp/spids.

Det kan være en fordel at tage de spidse hjørner af mejslen. Så har den mindre tilbøjelighed til at flække i den ømfindtlige spids.

En skriftmejsel skal altid holdes skarp.

Skæreskiver

Diamantskiver bør være med så store sedimenter af diamant som muligt, hvis de skal bruges til at skære hurtigt. Jo større og jo flere sedimenter, jo dyrere er skiven, men den skærer til gengæld også hurtigere og lettere i den hårde granit. De dyre skiver holder som regel også betydeligt længere, end de billigere. Den dyrere skive skærer i granit som var det "smør".

Problem med skiven

Hvis en skive bliver mærkelig at skære med. Den vil ikke tage ved, eller der opstår kun et glødespor i stenen, kan det ofte hjælpe at køre skiven gennem en blød sten, som f.eks. en mursten eller sandsten. Skiven virker bag efter som ny. Der sker det, at der sætter sig aflejringer foran de enkelte sedimenter, som bevirker at den enkelte diamant ikke kan få fat. Disse aflejringer kan fjernes med den bløde sten.

Max-begrænsninger

Nogle producenter foreskriver at man kun må køre med skiven i granit i 2 minutter ad gangen. De kan vist godt holde til lidt mere, men det er for at undgå at skiven løber varm.

Erfaringen viser at man med de gode klinger kan køre en hel dag med den samme klinge, når blot den får en lille hvilepause en gang imellem.

Pas på med at vride klingen under snittet. Selv den bedste klinge kan flække og miste en del af sedimenterne på kanten, hvis den bliver vredet.

Grov bearbejdning

Til det grovere arbejde efter de store snit og tildannelse af grovformen og til afretning af granit anvendes bl.a. diamantkopsten. De fås i forskellige udformninger og kan virkelig tage fat, når en overflade skal gøres jævn.

Kopskiverne er ofte betegnet med en grovhedsangivelse - et tal på kanten af bagsiden.

(Se særskilt afsnit om vinkelsliberen).

Det er ikke altid at de dyreste diamantkopskiver er absolut bedst. Det afhænger i nogen grad af hvilken sten, der skal bearbejdes. De billigere kan udmærket anvendes, (i modsætning til skæreskiverne, hvor de dyreste absolut kan anbefales).

Hamre

Brug hamre af god kvalitet.

Hamre afpasses i størrelse efter hvor stort emne du skal bearbejde og efter hvilken mejsel du skal anvende.

Hamre fås i mange variationer. Nogle er meget glade for at bruge den runde portugisiske hammer, som ikke har nogen egentlig bane, men er som en keglestub med afrundet side.

Tor-hammeren er også anvendt af mange. Denne hammer har en "buet" form.

Den almindelige mukkert eller mukkertlignende hammer er altid god. Sørg for at have flere størrelser. Stor hammer til stor mejsel og lille hammer til små mejsler.

Stokhammeren holdes ved lige med slibning på skrå mod de små spidser på hårdmetalplatten. Du kan også få leverandøren til at slibe Stokhammeren.

Der findes en speciel slibeskive til bænksliberen, som er beregnet til at slibe stokhamre. Skiven er med en skarp skrå profil som gør at man kan komme helt i bund omkring de små spidser. 

Riffelhammer er med riller som danner en rillet eller stribet overflade. Kan slibes med forsigtighed langs rillerne på den grønne slibesten. Hammeren kan slibes med den under stokhammer nævnte slibeskive til bænksliberen.

Polering

Du kan håndpolere eller maskinpolere. Se andre steder på denne side om polering. Metoden kan afhænge af det pågældende job, der skal udføres. Hvis der er tale om en overflade, som er større end vinkelsliberens diameter kan du med fordel anvende vinkelsliber. Ellers kan du anvende håndpolering med polérklodser eller -svampe.

Håndpolering foregår med håndsvampe med pålagt overflade hvori der er indlagt diamanter i forskellige kornstørrelser. Svampens farve refererer til kornstørrelsen. Farvekoderne svarer til de europæisk fremstillede skiver fra f.eks. Speedline fa. KGS

Maskinpolering foregår med sliberondeller med påsatte knopper i overfladen, som indeholder diamanter i forskellige kornstørrelser. Grov først og fin til sidst.

Polering af små overflader kræver selvsagt små skiver. Man kan få skiver ned til 25 mm Ø som monteres på ligesliberen. Her er det så nødvendigt at tilføre vand med en tynd stråle samtidig med polerarbejdet, da skiven ellers "brænder af". Der skal kun ganske kort uopmærksomhed til før der ikke er nogen skive mere, hvis den kører uden vand og bliver varm. Hvis ligesliberen kan hastighedsreguleres bør anvendes lav hastighed.

Små slibeskiver/polerskiver

Hvis der er brug for helt små slibeskiver kan man selv fremstille dem ved hjælp af den brugte slibe-/polerskive, hvor området omkring centrum sjældent bliver slidt lige så meget som kanten. Man tager en huggepibe med f.eks. 10 mm Ø og standser en del ud af den gamle slibeskive og limer det udstansede på en bolt med 6 mm gevind. Den vil passe i den sædvanlige ligesliber. Den kan dog ikke køre med fuld hastighed og det vil være nødvendigt at nedsætte hastigheden med en regulator. Ved slibningen er det en fordel at tilføre vand for at undgå overhedning. Man kan koble en drypslange af den type som anvendes i drivhuset til vandslangen og derved få en fin tynd vandstråle som lige passer til de små skiver

Anvend polérskiver til vinkelsliberen.

Du kan anvende tør- eller vådslibning. Du får helt sikkert det bedste resultat med vådslibning. Der er dog med de nye typer skiver "hybridskiverne" nogen uenighed om, hvad der er bedst - våd- eller tørslibning.

Til tørslibning anvendes en vinkelsliber med hastighedsregulering. Brug langsom omdrejnings­hastighed. Max 3500 omdr. /min.

Vær opmærksom på de helt billige skiver fra f.eks. Korea, som fås i sæt - her svarer farvekodningen desværre ikke til Speedline kodningen. Det er rigtig træls at man bliver forvirret af denne anderledes kodning, så det bedste er at lægge skiverne op i den rækkefølge de skal anvendes i. 

Til vådslibning anvendes en speciel vinkelsliber som kan være til elektricitet, men der fås også slibere til trykluft. Trykluft har den fordel, at den nærmest er ufarlig at anvende og ikke kan give stød. Der kan ikke blive kortslutning i den. Til gengæld kræver trykluftvinkelsliberen en god kompressor, som kan yde mindst 500 l/min.

Vådslibning har kun den ulempe at du skal have regntøj på for ikke at komme til at ligne en "hængt kat". Det sprøjter med vand overalt, når du bevæger maskinen. Resultatet bliver til gengæld virkelig flot og professionelt. Der kan være problem med at konstatere hvor langt du er nået i processen, da vandet giver indtryk af flot arbejde hele tiden. Brug derfor evt. en trykluftblæser og blæs tør en gang imellem, så er du ikke i tvivl. Det er næsten altid ved de grove skiver at man overser et område, som så skal have en omgang til forfra. - Vær omhyggelig og tag god tid til sådant arbejde. 

Der findes en række forskellige produkter i handlen. Den handlende vil kunne rådgive dig. Vi kan anbefale nogle bestemte type polerskiver, som giver godt resultat og som er forholdsvis rimelige i pris.

Du skal være forberedt på at polering er en tidkrævende affære. Du kan ikke bare forvente at anvende den fine skive, når stenen er rettet pænt af og den ser "glat" ud. Du er nødt til at gå hele vejen igennem fra korn 50 til korn 10.000 for at få det optimale resultat. Til gengæld kan du så præstere det samme som kan ses på gravsten eller på den helt flotte polerede figur. 

Værktøj til stenarbejde kan købes hos de forskellige forhandlere, som du kan finde på bl.a. internet under diamantværktøj eller stenhuggerværktøj. Der er også andet sted angivelse af forhandlerne med navn og adresse. Brug søgefeltet for oven på siden.

Kompressor

Kompressor til stenhugning skal helst være med stor kapacitet, da en ellers hurtigt løber "træt". 50 liters tank er bestemt at foretrække som det mindste. Det vil være svært at køre kontinuerligt med en lille kompressor. Omvendt er du også nødt til at tage hensyn til hvis du vil kunne have kompressoren med dig i en bil, så den måske skal kunne løftes med håndkraft.

Hvis du foretrækker en mindre størrelse kompressor kan det lade sig gøre at tilkoble en ekstra let og "tom" bufferbeholder, som derved giver en betydelig større kapacitet. Beholderen forsynes med koblinger til slangetilslutninger. 

Luftværktøj

Når du har valgt at bruge luftværktøj som supplement til det almindelige håndværktøj, skal du helst fra starten beslutte, om du vil køre med en eller flere størrelser "hals" eller som den også kaldes, "nakke" til mejslerne. De forskellige lufthåndtag til luftmejsel er nemlig forskelligt udformet med hensyn til størrelse.

Der er også mange forskellige typer håndtag. De helt billige er ikke dæmpet på nogen måde. De holder til gengæld heller ikke så længe og er sjældent beregnet til større hals/nakke end 10 mm.

De kvalitetsmæssigt bedre og dyrere håndtag er ofte dæmpet, så man undgår "hvide" fingre ved lang tids arbejde med værktøjet. Et professionelt håndtag kan køre i årevis uden problemer af nogen art. Husk at smøre med kompressorolie hver dag før værktøjet tages i brug. Du kan også bruge kontinuerlig smøring med tågesmører på luftslangen eller monteret direkte på kompressoren.

De små størrelser - 10 mm - er beregnet til det mindre grove arbejde og værktøjet tåler svagere belastning.

De store størrelser - 12,5 - 15 - 15,5 - 23 mm - er beregnet til groft arbejde og tåler meget hård belastning. De store størrelser kan også hurtigere fjerne materiale hvad enten der er tale om mejsler eller hamre.

Der er også mejsler og værktøjer udformet til koniske nakker

Lufthammeren

Kan være af typen, som kører kontinuerligt, når luft er koblet til. Man kan så indsætte en lille ventil, så man kan afbryde luftstrømmen uden at koble håndtaget af slangen.

En lufthammer bruger mellem 150 og 400 liter luft pr. minut ved 6-7 bar. Antal slag er fra 2.000 til 6.500

Hammeren (lufthammeren) kan være et håndtag som et tykt rør med hul i enden til mejslen eller det kan være et pistolhåndtag med knap til at igangsætte lufttrykket. Mejslen sidder helt løst i håndtaget. På håndtagstyperne er der ved nogle monteret en variabel knap så luftmængden kan indstilles meget præcist.

Arbejdet med luftværktøj

Mejslen sættes løst i håndtaget - og det skal være helt løst selv om det måske virker unaturligt. Mejslen skal behandles på samme måde som håndmejslen. Den må ikke komme i klemme.

Lufttrykket må ikke være over 6 bar!

Sæt mejslen til stenen og gå i gang. Anvend mejslen på samme måde som du anvender håndmejslen. Den må ikke komme i klemme og den må ikke anvendes som brækjern, da hårdmetalplatten derved knækker.

Man kan ikke anvende en håndmejsel til et lufthåndtag. De to ting passer ikke sammen og skal heller ikke gøre det.

Slibemaskine til polering - luft

Maskinen kan være elektrisk eller til luft. Der er ikke den store vedligeholdelse med maskinen. Maskinen skal holdes ren og være smurt.

Luftmaskinen: Det kan være vanskeligt at skille de roterende dele ad, også med det medfølgende værktøj.

Til den almindelige vedligeholdelse kan du kan få monteret et smørekop på hovedet af maskinen, der hvor akslen sidder. Det gør det meget nemmere at smøre maskinen korrekt. Montagen af smøreniplen kan foretages der, hvor du har købt maskinen.

Sikkerhedsudstyr

Brug altid sikkerhedsbriller

Brug altid høreværn - også når du "kun" hugger med mejsel

Brug arbejdshandsker

Brug altid støvmaske/åndedrætsværn

Brug sikkerhedssko

Anvend beskyttelsesskærm på vinkelsliberen

Brug beskyttelsesforklæde i læder eller kraftig gummi/plast

Luftværktøj

Vejledning

Brug af luftstokker Rebit BHV 16 skaft 10 = 12,5 mm

Luftforbrug 200 l/min. Max 5 bar

Husk tågesmøring på luftslangen. Olie til brug for luftværktøj anvendes i reservoiret. Hvis man ikke anvender tågesmøring skal der dryppes et par dråber olie i luftslangen en gang i timen.  

Luft tilkobles. På slangen sidder et lille drejehåndtag som drejes.  Hammeren skal med det samme begynde at vibrere med slag. Hvis den ikke gør det slår man hammeren mod en træstub eller træende (ikke mod sten) så stemplet bliver frigjort.

Stokhammeren sættes løst i håndtaget.

Hold fast til mod emnet og kør i cirkler indtil ønsket resultat opnås.

Hvis man ønsker en blidere hugning kan man regulere luftmængden med drejehåndtaget på luftslangens lufttilkobling.

Der er mange stokkere - Lange, korte, runde, firkantede, skråtstillede

Skaftstørrelsen er kun udtryk for tykkelsen af skaftet eller typen af halsen på værktøjet til dette bestemte hammerhåndtag.

Palle

Skrifthugning

Skrifthugning

Emnet er beregnet for de, som ønsker at kunne udføre hugning af bogstaver af varierende art i sten af enhver type.

Hugning af bogstaver en særlig disciplin, som kræver et specielt afsnit her i kompendiet, da man ikke umiddelbart uden særlig viden kan udføre en acceptabel skrifthugning.

Der kan anvendes flere metoder til skrifthugning.

Arbejdsforløbet er i korte træk:

Bestem tekstfont

Bestem tekststørrelsen og linieafstand.

Bestem linielængden

Bestem opsætningen så den bliver harmonisk.

Tegn på et stort stykke papir fastgjort med tape på hjørnerne.

Anvend f.eks. en hovedlineal og en tegnetrekant.

Bedøm resultatet på nogen afstand for at sikre korrekt spatiering.

Overfør teksten til gummifolie.

Ret alle lodrette linjer ind.

Skær bogstaverne ud.

Hugning af bogstaver er en særlig disciplin, som kræver et særligt afsnit her på hjemmesiden - især efter deltagelse i kursus for skrifthugning.

Der kan anvendes flere metoder til skrifthugning.

Arbejdsforløbet er her beskrevet i detaljer:

Læs det hele igennem først fordi noget er gentaget af hensyn til de forskellige arbejdsmetoder...!

Bestem hvilken type tekst du vil anvende - hvilken ”font"

Bestem størrelsen og linieafstand.

Bestem linielængden.

Bestem om teksten skal holdes til midte eller til kant.

Bestem opsætningen så den bliver harmonisk.

Tag højde for evt. udsmykning.

Tegn på et stort stykke papir fastgjort med tape på hjørnerne på et bord.

Anvend f.eks. en hovedlineal og en tegnetrekant. Hovedlinealen er nødvendig for at kunne holde en nøjagtig bundlinje og derfra vinkelrette bogstaver eller bogstaver med hældning.

Bedøm resultatet på nogen afstand for at sikre korrekt spatiering - afstand mellem bogstaverne.

Når teksten skal fordeles til midt på skrivestedet (stenen), kan man med en regnestrimmel med den inddelte spatiering og de afsatte bogstaver på strimlen folde strimlen til midten og derved angive hvor teksten skal være. Midten af strimlen lægges over midten af skrive (hugge)-stedet.

Husk at tegne midten på stenen op og at føre midterlinjen ud så den kan ses over og under foliekanterne (se senere).

Tegn teksten med en blød blyant over et lysbord eller sat op på et vindue så teksten kommer om på papirets bagside som negativ. Man kan også kopiere teksten ind i negativ eller printe spejlvendt, så teksten står spejlvendt. Dernæst tegne teksten op, så der er afsmittende blyant på kantinerne og derefter læg papiret ned på den aftørrede og rengjorte gummifolie, fastgør papirets hjørner med tape og bank over hele skriftbilledet med gummihammeren med lette slag over det hele.

Fjern papirer igen og se det overførte skriftbillede på folien.

Tegn skriften op helt nøjagtigt så der kun er een tydelig streg overalt i kanterne af bogstaverne.

Tjek med lineal og tegnetrekant at alle lodrette linjer faktisk er lodrette og nøjagtigt lige.

Tag en skalpel af den helt lille type som ligner en blyant med aftagelige og vendbare spidser og skær bogstaverne helt nøjagtigt ud.

Montere malertape over hele skriftbilledet for at fastholde bogstavernes "løse" dele før bagsidefolien trækkes af.

Varm stenen let med gasflamme for at fjerne fugt. Den skal kun være håndvarm. 

Forlimning: Smør lim over stenen i hele det område hvor folien kan dække.

Anvend benzinlim (svarer til solution).

Eller anvend vandbaseret lim Stencil "klæber" som ikke kræver forlimning, men kan smøres direkte på stenens overflade. 

Lad limen tørre til den ikke mere klæber som klister. Den skal holde igen ligesom tape.

Find linjer for vandret og lodret pasning, så skriftbilledet kommer der hvor du vil have det. Lad endnu bagsidefolien blive siddende.

Når folien ligger over stenen nøjagtig på det sted, hvor skriften skal være tager man et stykke gaffatape og klæber det fast på den ene kant, hvorfra man vil "rulle" folien over på stenen.

Gør gaffatapen godt fast og vend folien om, så man kan komme til at trække bagsidefolien af. Træk forsigtigt og vær sikker på at alle smådele kommer med. Det er tydeligt med folien med den orangerøde bagside.

Monter gummifolien på stenen – glat og uden luftlommer:

Lidt gentagelse:

Vær forsigtig med folien: tag et stykke folie svarende til hele skriftbilledet og træk bagsiden af.

Bestem evt. om folien skal lægges på fra en kant eller en side og træk så bagsiden af folien efterhånden som du glatter folien ud.

Læg folien over stenen, så der ikke forekommer bobler.

Sørg for at folien er helt tæt og fastgjort til limen over <k>hele</k> fladen.

Bank folien fast over det hele.

Man kan tegne direkte på folien eller man kan overføre teksten fra det tegnede papirark til folien... (se ovenfor)

Overfør teksten til gummifolie ved at lægge tegnearket med negativsiden mod gummifolien, fastgør med god tape så arket bliver liggende på folien og bank overalt let ned mod tegningen med en gummihammer, så den bløde blyantstegning med de negative bogstaver overføres til den bløde gummifolie.

Fjern papiret med de tegnede bogstaver.

Bogstaverne er nu overført til folien og står klart i hele skriftbilledet.

Hvis noget mangler skal det tegnes op med en sikker hånd.

Ret alle lodrette linjer ind med hovedlineal og trekant.

Skær bogstaverne ud med en lille fin skalpel (ligner en blyant med vendbare spidser).

Træk det udskårne bogstav og bogstavdele af med en spids - anvend evt. en speciel skalpel med 2 ender som en blyant hvor modsat ende er beregnet for at vende så spidsen kommer frem og kan anvendes som "snapper". 

Tjek at alle bogstaver er renskårne og lige.

Sæt malertape over hele skriftbilledet for at fastholde de punkter i skriften, som skal blive siddende - f.eks. 2 prikker i B, 1 prik i D - altså midten af bogstavet, som jo ikke skal sandblæses.

Sandblæs med konstant bevægelse af blæserhovedet ned i bogstav”hullerne” til ca. ½mm dybde med korund sand. Det må ikke blive dybere!  Man må ikke holde blæsehovedet stille, da der med det samme fremkommer hul (i bogstavet), som kan være uopretteligt.

Tjek at alle bogstaver står fint uden huller og uden "helligdage". Limen kan godt virke som beskytter hvor der er kommet lidt rigelig lim på, og derved forhindre sandet i at nå igennem.

Fjern folien og tjek alle hjørner af bogstaver en gang til.

Den fjernede folie kasseres.

Afhængig af hvilken sten der anvendes kan man nu male bogstaverne op med maling i bunden for at skabe kontrast til den omgivende sten. Så har man noget helt præcist at hugge efter.  Ved mørke sten er det ikke nødvendigt da sandblæsningen bliver lysere end den omgivende sten og da kontrasten derved er skabt.  En meget lys sten kan være vanskelig at se uden kraftig lyskilde.

Hug bogstaverne ud til ønsket dybde.

1) Anvend håndhugning

2) Anvend lufthammerhugning.

Det er lettest og hurtigst med lufthammer. Nogle foretrækker Rebit hammeren som kører konstant og andre foretrækker hammer med grønt håndtag, som kan afbrydes og som kun kører ved tryk på knappen - med ønsket styrke.

ad 2. Anvend højst 3-4 atmosfære (bar) - ikke mere da det ellers ikke er muligt at styre hammeren forsvarligt og da der ellers meget nemt går et stykke af, som ikke skulle af.

Et lille fif:

Mal om ønskeligt bogstaverne med passende maling i det sandblæste område. 

Hug først midterlinjen ned gennem stammen.

Hug dernæst fra siderne mod midten og skråt fremad og ind i serifferne med et let drej. (Seriffen er bogstavernes "fødder").

Sørg for at bogstaverne er nøjagtige og følger markeringen fra sandblæsningen. Sandblæsningen er her simpelt hen den bedste linje man kan arbejde efter.

Gå alle bogstaver igennem og se efter hjørner kanter og seriffer. Midterlinjerne skal være i midten og ikke lidt skævt for midten.

Arbejdet er færdigt!

 Alternativ metode

Man kan anvende kridt som grundlag for hugningen.

Smør stenfladen over med kridt blandet med dextrin og vand. (Dextrinen forhindrer grim lugt når den opslæmmede kridt står i nogen tid).

Lad kridtet tørre så det ikke klæber og så der kan tegnes på det.

Stenfladen er nu som et stykke papir hvorpå man kan tegne og danne sine bogstaver og dernæst hugge direkte efter blyantslinierne - eller:

Det er dog en fordel når alle bogstaver er tegnet at ridse alle kanter op med en diamantspids for derved at have et helt fast grundlag (kanter og sider) at hugge efter.

Vi tager den lige en gang til......

En metode er at skrive/tegne bogstaverne på papir hvor man skal have indarbejdet den rette spatiering, ordafstand og linjeafstand.

Brug ledestreger til både linjer og bogstaver og stammer i bogstaverne.

Bestem først bogstavernes størrelse og om de skal være alm. eller kursiv.

Hvis du anvender computer kan bogstaverne/ordene også printes ud og overføres på samme måde, som nedenfor beskrevet. Hvis man er i besiddelsen af en plotter som kan skære bogstaverne ud kan problemet løses, men det kan kun lade sig gøre for en kendt skrift. Neden for behandles en ukendt skrift, som er fremstillet af en stenhugger for mange år siden. 

Råd til skrifthugningen:

Hug aldrig mod noget i bogstavet, som har en "åben" bagside, så kan den fritstående del knække af. F.eks. i den midterste del af e'et ->>den vandrette linje skal hugges fra den tykke stamme mod e'ets buning. I et lille "b" skal boblen eller pønsen hugges fra den lodrette del mod buningen for at undgå flækning.

Hold mejslen skråt mod huggeretningen og i den rette vinkel i forhold til bunden, så kommer resultatet lynhurtigt.

Hold mejslen med hånden så du har fuldstændig styr på den med 3 fingre over og en lillefinger under.

Bevæg dig under arbejdet så du følger med mejslen rundt hvis du ikke kan "nå" med armene alene.

Hug moderat hvor bogstavender skal dannes præcist. Det gælder hvor bogstaver ender med seriffer som skal være skarpe og efter bundlinjen - 3-delt - næsten som et skævt Y.

Nogle enkle overordnede råd:

Mejslen skal være skarp og holdes skarp.

Hav derfor en tre stykker parat ved siden af.

Hammeren skal passe til mejslens størrelse.

Mejslen skal passe til bogstavernes størrelse.

Bogstaverne tegnes op med kant

Hug forsigtigt og let

Hug langs midterlinjen af de lodrette til at begynde med

Hug dernæst fra siden og mod midten

Hug i en vinkel på 45 grader eller mindre

Hug ind til midten, så midterlinjen bliver helt ret og lige i bunden

Hug fra hjørner og mod midterlinjen - undtagen selve hjørnet som hugges mod hjørnet.

Hug aldrig mod fritstående dele af bogstavet, som kan flække af.

Forløbet i korte træk

Værktøj

Rekvisitter

Arbejdsmetoder

Forarbejde: Blyant, papir, tegnetrekant, hovedlineal, tape - eller kridt, hovedlineal, trekant og blyant.

Udøvelsen:  Blød blyant, lysbord eller vindue, lim, folie, gummihammer, kridt

Hugning: Sandblæsningsapparat, lufthammer med eller uden afbryder, mejsel 8-10mm passende til hammeren. Håndhammer og håndmejsel i passende størrelse størrelse. 

Lav en skabelon til bogstaver.

Skalpel til udskæring af bogstaver i gummifolien. Det er den, som er nævnt i teksten, der ligner en blyant med aftagelige spidser.